Corona pandemien har ført til en markant ændring i den måde vi arbejder på, hvor mange virksomheder har indført hybridt arbejde, der kombinerer muligheden for både at arbejde hjemmefra og fysisk på arbejdspladsen.
Mens det hybride arbejde kan resultere i visse fordele, såsom øget fleksibilitet og muligheden for fortsat at kunne arbejde under kriser, kan det også have negativ indvirkning på medarbejdernes trivsel.
I denne artikel vil vi undersøge den mulige effekt af hybride arbejdspladser hvad angår medarbejdertrivsel, samt komme ind på strategier hvad angår stresshåndtering og ledelse, i forbindelse med at skabe et sundt og produktivt arbejdsmiljø for virksomhedens medarbejdere.
Virkningen af hybride arbejdspladser for medarbejdernes trivsel
Der er flere måder hvorpå hybridt arbejde kan have en virkning på medarbejdernes trivsel:
- Isolation og mangel på social kontakt: At arbejde hjemmefra kan føre til en fornemmelse af at være isoleret, primært på grund af den manglende kontakt med kollegerne. Dette kan have en negativ indvirkning på den mentale sundhed og trivslen. Dette kan især være tilfældet i forbindelse med hybride arbejdspladser, hvor nogle medarbejdere arbejder på virksomhedens adresse, mens andre arbejder hjemmefra.
- Slørede linjer mellem arbejdet og privatlivet: Linjerne mellem arbejds- og privatlivet kan blive sløret i virksomheder der benytter distancearbejde, siden medarbejderne kan føle sig nødsaget til konstant at fremstå tilgængelige og imødekommende. Dette kan føre til mere stress, men medarbejderne kan også opleve udfordringer med at koble af fra arbejdet, og det kan have negative indvirkninger på trivslen.
- Øget arbejdsbyrde og flere krav: De hybride arbejdspladser kan også føre til en større arbejdsbyrde for de enkelte medarbejdere, såvel som stille flere krav til de ansatte. Det kan gøre at de føler et højere pres i forhold til at være produktive. Det gælder både når de er til stede i virksomheden, såvel som arbejder hjemmefra. Hvis ikke det bliver håndteret korrekt, kan det føre til mere stress for medarbejderne, og samtidig medføre at de hurtigere kører træt i arbejdet. Det kan derfor have negative indvirkninger på trivslen.
Strategier til håndtering af de hybride arbejdspladsers indvirkning på medarbejdertrivsel
For at hjælpe med at håndtere effekten af de hybride arbejdspladsers indvirkning på medarbejdertrivsel, er der en række strategier som virksomhederne kan implementere for at modvirke dette:
- Opfordring til social kontakt og kommunikation: Virksomheder kan opfordre medarbejderne til at skabe kontakt og kommunikere med hinanden, enten personligt eller gennem digitale kanaler. Dette kan være med til at mindske følelsen af isolation, såvel som at hjælpe med at forbedre de sociale relationer mellem de ansatte. Det kan derfor have en positiv indvirkning på trivslen, og medarbejderne kan samtidig benytte hinanden som ekstra støtte.
- Sæt klare grænser for arbejds- og privatlivet: Ved at opfordre medarbejderne til at sætte grænser mellem arbejds- og privatlivet, såvel som at implementere politikker eller retningslinjer i virksomheden for dette, bliver det nemmere for de ansatte at vide hvor langt de skal gå i forskellige situationer, og hvad der forventes af dem når de arbejder hjemmefra. Dette kan være med til at forebygge udbrændthed og stress og forbedre trivslen hos de enkelte.
- Stil støtte og ressourcer til rådighed: Virksomheder kan med fordel yde støtte og ressourcer til medarbejderne, så de gennem de officielle kanaler kan få hjælp til at håndtere arbejdsbyrden og de krav der bliver stillet dem. Det kan være adgang til ressourcer omkring mental trivsel, eller værktøjer til at håndtere deres tid/opgaver.
Distanceledelse og indvirkningen på medarbejdertrivsel
På hybride arbejdspladser er det ikke ualmindeligt at lederne befinder sig langt væk fra deres ansatte. Selvom dette kan have fordele i form af fleksibilitet og muligheden for at fortsætte driften i krisetider, kan det samtidig også føre til negative konsekvenser for medarbejdernes trivsel.
For eksempel kan medarbejderne føle sig afskåret fra deres ledere, og derfor mangle støtte og vejledning, hvilket kan føre til mere stress eller nedsat motivation hos den enkelte. Desuden kan lederne have svært ved at opbygge relationer til deres hold på afstand, eller de kan finde det svært at kommunikere effektivt og give den nødvendige vejledning når man ikke sidder sammen fysisk.
For at bekæmpe disse negative aspekter af distanceledelse hvad angår medarbejdertrivsel, er det vigtigt at virksomhederne prioriterer kommunikation og sociale relationer mellem lederne og resten af holdet. Det kan inkludere jævnlig opfølgning på medarbejderne, eller virtuelle møder, men også brugen af redskaber og ressourcer kan hjælpe med at sætte gang i kommunikationen og samarbejdet.
Konklusion
På baggrund af dette kan man konkludere at distancearbejde både kan have en positiv og negativ effekt på medarbejdernes trivsel. På den ene side fører ordningerne til øget fleksibilitet, såvel som muligheden for at fortsætte driften under kriser.
På den anden side kan det føre til at medarbejderne føler sig afskåret og isoleret, det kan sløre linjerne mellem arbejds- og privatlivet, og føre til øgede arbejdsbyrder og krav. Alt sammen noget der kan have en negativ indflydelse på trivslen.
For at håndtere dette bedst muligt, kan virksomhederne fremme sociale relationer og intern kommunikation i virksomheden. De kan etablere klare retningslinjer og grænser mellem arbejdet og privatlivet i form af virksomhedens politik. Og virksomhederne bør også yde støtte, vejledning og ressourcer til medarbejderne.
Ydermere er det vigtigt at virksomhederne prioriterer kommunikation og relationer mellem lederne og deres hold, for at bekæmpe de negative virkninger der kan opstå på grund af distanceledelse.
Ved at være opmærksom på de potentielle virkninger af hybride arbejdspladser, i forhold til medarbejdernes trivsel, og ved at implementere strategier til at håndtere disse virkninger, kan virksomheder formå at skabe et sundt og produktivt arbejdsmiljø for deres medarbejdere.